26. juni 2025 udsendte Spillemyndigheden en pressemeddelelse, som ikke fik den opmærksomhed, den fortjente. Retten i Frederiksberg havde samme dag afsagt en kendelse, der blokerede 178 ulovlige spilsider på én gang. Det er det største enkeltslag mod det uregistrerede spilmarked i Danmarks historie. Da jeg læste kendelsen dagen efter, lagde jeg især mærke til én ting: flertallet af de blokerede sider var kryptobaserede platforme og crash-casinoer, der specifikt tiltrak unge danske spillere via sociale medier og streamere.
Domæneblokering er et af de få instrumenter, Spillemyndigheden har til rådighed over for uregistrerede sites, der opererer fra udlandet. Det er ikke en perfekt løsning — VPN og alternative DNS kan omgå den — men det reducerer den tilfældige eksponering for mainstream-brugere betydeligt. Her er, hvordan den mekanik fungerer, og hvorfor juni 2025 var et vendepunkt.
Juridisk grundlag for domæneblokering af ulovlige spilsider i Danmark
Spillemyndighedens beføjelser til at blokere sider er forankret i spilleloven og dens tilhørende bekendtgørelser. Myndigheden kan ikke selv beslutte blokering — den skal anmode retten om en kendelse, der pålægger danske internetudbydere at blokere adgangen til en specifik side.
Processen starter med, at Spillemyndigheden identificerer en side, der ulovligt udbyder spil til danske spillere. Det kan ske gennem egen overvågning, gennem anmeldelser fra borgere, eller gennem samarbejde med andre tilsynsmyndigheder. Spillemyndigheden dokumenterer overtrædelsen, typisk gennem testkøb, screenshot af hjemmesiden, og bevis for, at siden målretter sig dansk publikum (dansk sprog, danske betalingsmetoder, dansk kundesupport).
Herefter sendes sagen til domstolen med en anmodning om DNS-blokering. Retten vurderer, om dokumentationen er tilstrækkelig, og afsiger en kendelse. De danske internetudbydere er forpligtet til at implementere blokeringen inden for en rimelig frist.
Fra 1. juli 2024 kan Spillemyndigheden udstede påbud og påtaler direkte, uden at sagen først skal gennem politisk eller ministeriel behandling. Det har accelereret tempoet i håndhævelsen. I perioden 2020-2024 udstedte Spillemyndigheden 274 indskærpelser og 6 påtaler, men blokeringer kræver stadig rettens godkendelse — den direkte påbudsbeføjelse gælder ikke blokering.
Frederiksberg-kendelsen i juni 2025
Kendelsen fra 26. juni 2025 er speciel af flere grunde. For det første størrelsen — 178 sider i én afgørelse er uden fortilfælde i dansk retspraksis. For det andet sammensætningen — mere end 70 % af siderne var kryptokasinoer eller crash-spilplatforme, hvilket afspejler, hvor hurtigt det segment er vokset.
For det tredje tempoet. Spillemyndigheden havde forberedt sagen over flere måneder, og den inkluderede dokumentation for hver enkelt side individuelt. Det er en administrativt omfattende proces — domstolene kræver reel bevis for hver enkelt blokering, ikke en samlet godkendelse af en liste.
Siden 2012 er der samlet blokeret 276 sites. 178 på én gang i juni 2025 er altså en betydelig andel af det samlede antal over 13 år. Det signalerer, at Spillemyndigheden har skaleret sin tilgang og nu går efter større lister, snarere end individuelle sager.
Anders Dorph har kommenteret den bredere indsats ved at sige, at unge under 18 år i Danmark finder veje til at spille om penge fx via venner eller familie eller via online-spilsider uden dansk licens, og at vi ved, at jo yngre man er, når man får sin spildebut, jo større chance er der for, at man senere udvikler et spilproblem. Frederiksberg-kendelsen var i praksis et direkte svar på denne bekymring — flere af de blokerede sider havde ifølge Spillemyndigheden tydeligt målrettet sig unge brugere.
DNS-blokering i praksis
DNS-blokering fungerer ved, at danske internetudbydere (TDC, Stofa, Fibia, Yousee m.fl.) får pålæg om at nægte at opløse de pågældende domæner, når en bruger forsøger at tilgå dem. Brugerens browser får en fejlmeddelelse eller en standard-blokeringsside, og siden loader ikke.
Det er en teknisk blokering, ikke en juridisk barriere. Den ulovlige side findes stadig på internettet — den er bare ikke tilgængelig via standard-DNS fra danske udbydere. Hvis brugeren skifter DNS-server (til fx Google DNS 8.8.8.8 eller Cloudflare 1.1.1.1), eller bruger VPN, kommer vedkommende stadig ind på siden.
Det er præcis den begrænsning, der er blevet diskuteret i regulatoriske kredse. Spillemyndigheden har i tidligere år eksperimenteret med betalingsblokering som supplement — hvor danske banker nægter at gennemføre transaktioner til bestemte uregistrerede operatører. Det er teknisk mere effektivt mod den brede brugergruppe, men sværere at implementere lovligt, fordi det berører tredjeparts-transaktioner.
I praksis reducerer DNS-blokeringen den tilfældige eksponering markant. Brugere, der ikke aktivt søger uregistrerede sites, møder dem ikke længere ved fejl. Det er værdifuldt for forebyggelse, særligt over for unge spillere, der ofte finder sider gennem søgemaskiner eller reklamelinks.
Omgåelse og VPN
VPN (Virtual Private Network) er den mest almindelige omgåelsesmetode. En VPN routerer brugerens internetforbindelse gennem en server i et andet land, hvorfra blokeringen ikke gælder. For spilleren ser det ud, som om de er i fx Sverige eller Tyskland, og de kan tilgå sider, der er blokeret for danske brugere.
Det rejser et vigtigt spørgsmål: er det lovligt at bruge VPN for at tilgå blokerede spilsites? Svaret er nuanceret. VPN som teknologi er fuldt lovlig. Men at bruge et dansk-tilgængeligt online-spil-site uden dansk licens er en overtrædelse af spilleloven for operatøren. Spilleren selv kan som udgangspunkt ikke strafforfølges for at deltage i spil — fokus i dansk regulering er på udbyderen, ikke brugeren.
Det betyder ikke, at det er uden konsekvens. Skattemæssigt er gevinster fra uregistrerede sites skattepligtige. Forbrugerbeskyttelsen er fraværende — ingen dansk myndighed kan hjælpe ved tvister. Og hvis banken opdager, at transaktioner går til kendte uregistrerede operatører, kan den reagere under hvidvaskregler.
For spilleren er den praktiske konsekvens, at VPN-omgåelse af blokering er teknisk muligt, men den flytter ansvaret helt over på brugeren selv. Der er ingen sikkerhedsnet, hvis noget går galt.
Effekt på kanalisering
Morten Rønde har ved flere lejligheder argumenteret for, at blokeringer alene ikke er nok. Han har påpeget, at vi skal fokusere på det store problem, at der skal indføres betalingsblokering, som Danske Bank allerede støtter, at der skal gribes ind mod danske affiliates og influencere, der markedsfører ulovligt spil, og at loven skal præciseres, så det står klart, at man skal have licens i Danmark for at tage imod spil fra danskere. Hans punkt er, at DNS-blokering er en del af løsningen, ikke hele løsningen.
Effekten på kanaliseringsgraden er alligevel målbar. Danmarks kanaliseringsgrad nåede 91,5 % i 2024 — en stigning fra 90,8 % året før. Frederiksberg-kendelsen fra juni 2025 kommer til at bidrage til det samlede billede i 2025-opgørelsen, som offentliggøres af Spillemyndigheden i foråret 2026.
Det er dog værd at huske, at det uregistrerede marked er vokset fra cirka 14 % til 28 % i samme periode ifølge H2 Gambling Capital. Blokeringer holder trit med udviklingen, men stopper den ikke. Kampen mellem regulering og uregistrerede operatører er en løbende proces, ikke en engangsaktion. Frederiksberg-kendelsen var et stort enkeltslag, men det er sandsynligvis ikke det sidste af sin art — snarere et nyt normalbillede.
