En aften for nogle år siden fik jeg en besked fra en, jeg kendte løst gennem arbejde. “Har du et øjeblik? Jeg tror, jeg har et problem.” Han havde spillet i stigende grad gennem et halvt år og vidste ikke, hvor han skulle starte. Jeg nævnte StopSpillet. Næste dag ringede han, fik en samtale, og tre måneder senere var han i et behandlingsforløb. Det var hans første skridt, og det var hverken dramatisk eller skræmmende — det var bare en samtale.
StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje for spillere og pårørende. Den har eksisteret siden januar 2019, og den har siden da modtaget omkring 4.000 opkald og chats. Det lyder måske beskedent, men tallet repræsenterer en voksende gruppe, der tager det første skridt. Den gennemsnitlige tid fra første bekymringer til første henvendelse er 2,5 år — det er et af de mest talende tal, fordi det viser, hvor længe de fleste venter, før de rækker ud.
Funktioner ved StopSpillet: Professionel rådgivning om risici ved odds og bonusser
StopSpillet er en rådgivningslinje, ikke et behandlingstilbud. Den tilbyder samtaler, information og henvisning videre — men selve behandlingen af spilafhængighed sker hos specialiserede enheder, typisk i regi af regionerne eller private behandlingsinstitutioner.
Linjen er bemandet af specialuddannede rådgivere, ikke frivillige. De har erfaring med spilrelaterede samtaler, de kender det danske behandlingssystem, og de er vant til at tale med både spillere i akut situation og pårørende, der ringer på vegne af en anden.
Af de spillere, der kontakter StopSpillet, har den gennemsnitlige screeningsscore været 5,94 — over tærsklen på 4, der indikerer tegn på problematisk spilleradfærd. 50 % af de spillere, der kontaktede StopSpillet, havde deres spildebut før 18 år. 88 % havde deres debut før 25 år. Tallene illustrerer, at linjen hører fra mennesker med reelle udfordringer, ikke kun fra mennesker, der kort bekymrer sig.
Anders Dorph har udtalt, at de med indsigt ved, at StopSpillet har en berettigelse, og at mange af dem, der kontakter linjen, har brug for den og får hjælp til at komme videre. Hans formulering balancerer det faktum, at ikke alle opkald resulterer i behandling — nogle er alene afklaringer, nogle er spørgsmål om pårørendes situation, nogle er informationssøgning. Men linjens værdi er netop at være et bredt tilgængeligt indgangsspor.
Kontaktformer — telefon og chat
Der er to måder at kontakte StopSpillet: telefon og chat. Begge er anonyme, hvis man ønsker det.
Telefon er den traditionelle kanal. Du ringer på det officielle nummer, og du bliver sat i forbindelse med en rådgiver. Tidsforbruget afhænger af, hvor travlt der er — ventetid kan variere fra få minutter til 15-20 minutter i spidsperioder. Samtalerne er ikke tidsbegrænsede i nogen streng forstand; de varer, så længe det er nødvendigt, typisk 20-45 minutter.
Chat er alternativet for dem, der foretrækker skriftlig kommunikation eller som ikke kan tale åbent (fx på grund af at familien er hjemme). Chat er også nemmere at starte, hvis man er nervøs for at udtale ord højt for første gang. Mange bruger chat som første henvendelse og skifter til telefon i senere samtaler, hvis det passer dem bedre.
Begge kanaler fører til samme rådgiverkorps. Du får ikke ringere service på chat; det er bare et andet format. Og begge er underlagt samme tavshedspligt.
Et typisk samtaleforløb
Første samtale er næsten altid orienterende. Rådgiveren lytter, stiller åbne spørgsmål, og forsøger at få et billede af situationen. Der er ikke et standard script — hver samtale tilpasses den, der ringer.
Nogle elementer er dog almindelige. Rådgiveren vil typisk spørge ind til spilfrekvens, spilletyper, beløb, tidsforbrug og tilstedeværelse af negative konsekvenser (økonomiske, relationelle, arbejdsmæssige). Det er ikke en afhøring — det er en måde at forstå, hvor akut situationen er, og hvilke henvisningsmuligheder der er relevante.
Efter samtalen kan der ske flere ting. Rådgiveren kan give konkrete forslag: tilmelding til ROFUS (som nåede 60.000 registrerede per 1. maj 2025), etablering af tabsgrænser, samtale med pårørende, eller henvisning til behandling. Nogle samtaler ender med, at personen selv tager kontakt til en behandlingsenhed; andre ender med, at rådgiveren tilbyder at hjælpe med selve henvisningen.
Der er ikke et krav om opfølgning. Du kan ringe én gang og aldrig igen. Du kan også ringe gentagne gange. Det er op til dig.
Henvisning til behandling
Hvis samtalen peger på behov for længere forløb, henviser StopSpillet til relevante behandlingstilbud. I Danmark er der både regionale tilbud (typisk omkostningsfrie eller med lav egenbetaling) og private (med varierende omkostninger).
De regionale tilbud drives normalt gennem distriktspsykiatrien eller gennem specialiserede enheder for afhængigheder. Behandlingen kan være samtaleterapi, gruppeterapi, kognitiv adfærdsterapi, eller kombinationer. Længden varierer fra kortere forløb (8-12 samtaler) til længere forløb over flere måneder.
Spilpakke 1 afsatte fra oktober 2025 yderligere 8 mio. kr til spilafhængighedsbehandling i 2026, med gradvis ramp-up til 2030. Det styrker kapaciteten markant og reducerer ventetid, som har været et problem i visse regioner.
Ane Halsboe-Jørgensen har formuleret det nye budget som et signal om langsigtet forpligtelse — ikke et éngangsindgreb, men begyndelsen på et opgør, der kræver både ansvarlige udbydere, stærkere regler og en vedholdende politisk indsats. Det er præcis denne vedholdenhed, der sikrer, at StopSpillet og dens henvisningssystem ikke bare fortsætter eksistensen, men udvides i de kommende år.
For pårørende
StopSpillet er ikke kun for spilleren. Pårørende — partnere, forældre, søskende, venner — kan også ringe. Faktisk er en betydelig del af opkaldene fra pårørende, der prøver at finde ud af, hvordan de skal håndtere en situation, hvor en de holder af, har et spilproblem.
Rådgivning til pårørende fokuserer typisk på tre ting: hvordan man taler med personen, hvordan man beskytter sig selv (økonomisk og følelsesmæssigt), og hvilke ressourcer der findes. Pårørende kan ikke tvangsregistrere nogen i ROFUS — tilmelding kræver personens egen handling — men de kan få støtte til at navigere samtalen og de beslutninger, der følger.
Det er også værd at vide, at pårørende-samtaler er fuldt anonyme. Rådgiveren spørger ikke om navn, adresse eller personnummer. Det betyder, at man kan ringe uden at afsløre, hvem personen er, man taler om, og uden at initiere nogen form for myndighedsproces mod dem.
Jeg har selv anbefalet StopSpillet til flere mennesker gennem årene. I ingen af tilfældene har nogen beklaget samtalen. Det værste, nogen har sagt, var “det hjalp ikke med det samme” — hvilket er rimeligt, fordi en 30-minutters samtale sjældent løser et problem, der har bygget op over år. Men den starter noget. Og det er ofte det, der er afgørende.
